Forebyggelse er det bedste våben mod hvepse
Det er altid lettere at forebygge, end det er at fjerne. Forebyggelsen skal helst finde sted i foråret og de tidlige sommermåneder, da et hvepsebo vokser i både størrelse og aktivitet henover sommeren. Derfor er det en god idé at være tidligt ude.
Hvis du skulle være så uheldig, at dit hjem er blevet invaderet af hvepse, så er det bedste tidspunkt at starte forebyggelsen, lige efter boet er blevet fjernet.
Fire gode råd til forebyggelse af hvepse
Forebyggelse af hvepse er tit svært, hvis du ikke ved, hvad du skal gøre. En af de vigtigste ting når det kommer til forebyggelse af hvepse, er at holde øjnene åbne. Her får du en række råd til, hvad du kan gøre, når det kommer til forebyggelse af hvepse, men en tidlig behandling af et spirende hvepsebo kan faktisk være lige så godt som selve forebyggelsen.
- Hold øje med de steder, hvor du tidligere har haft et hvepsebo. Som sagt er en vigtig del af forebyggelsen mod hvepse at gribe til handling tidligt, hvis de skulle bygge endnu et bo.
- Du skal sikre dine beholdere mod hvepse. Hvis du har blomstervand stående i en tank, eller noget andet der kan tiltrække hvepse, så er det en god idé at sørge for, at det er lukket tæt, så hvepsene ikke sværmer omkring det.
- Luk vinduer og døre. Hvis hvepsene først kommer ind i dit hjem, kan de være endnu mere besværlige at komme af med.
- Pas på hvis du har fundet et hvepsebo. Selvom det ligner et lille bo, kan det sagtens brede sig i det usynlige, især hvis det sidder under et udhæng, på et loft, eller op ad en væg. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tal om et stort bo, så ring hellere til en professionel.
Hvorfor ikke bare fjerne hvepsene når de er der?
Hvis du har et stort antal hvepse i haven eller i dit hjem, kan du være næsten 100% sikker på, at der er et hvepsebo i nærheden, men det er ikke altid helt lige til at fjerne det igen, og derfor er forebyggelse af hvepse altid den bedste løsning.
Hvis boet ikke er placeret på din grund, er det ikke tilladt for dig at fjerne boet, heller ikke selvom du betaler for skadedyrsbekæmperen. I det tilfælde bør du kontakte dem, der har råderet over området, hvor hvepseboet er.
Ligeledes kan det være enormt svært at fjerne et bo, der er strækker sig ind i svært tilgængelige steder såsom hulmure.
Har du brug for professionel hjælp?
Hvis du har et hvepsebo på din grund, har du højest sandsynligt brug for professionel hjælp. Hos AZ Skadedyrsbekæmpelse tilbyder vi:
- Billig og effektiv fjernelse af hvepsebo med garanti.
- Vores erfarne skadedyrsbekæmpere rykker også ud i weekenden.
- Kontakt via mail eller telefon alle ugens dage.