fbpx

Sådan undgår du, at måren flytter ind

Lyden af skarpe poter der piler henover loftsbjælkerne, strømmen der går, fordi noget har tygget igennem ledningerne og skrigene fra mindre dyr, der er faldet i mårens klør og blot venter på, at måren bliver træt af at lege med dem og slår dem ihjel.

Hvis du har prøvet at have en mår i dit hjem, så vil du helt sikkert gå til yderligheder for at sikre, at det ikke sker igen. Det behøver du heldigvis ikke. Her får du nemlig en hurtig gennemgang af et par af de ting, du kan gøre for at undgå, at du får uventet besøg fra det lodne, lille rovdyr.

Tre gode råd til forebyggelse af mår

Når husmåren først er flyttet ind, så er den noget nær umulig at komme af med igen, og derfor er det ekstremt vigtigt, at du får foretaget en ordentlig forebyggelse af mår. I første omgang handler det om at undgå at måren tiltrækkes af dit hus, og i anden omgang handler det om at sørge for, at måren ikke er i stand til at komme ind, hvis den først synes, at dit hus virker interessant.

Hvis du fodrer andre dyr, fodrer du også måren

Der er en del mennesker, der har for vane at lægge mad ud til fuglene om vinteren, og nogen gør det sågar også om sommeren, i håb om at særligt flotte fugle flytter ind i haven. Det er forståeligt, men det er desværre ikke kun fuglene det tiltrækker.

Nogen er af den overbevisning, at hvis man blotter hænger foderet højt nok oppe, så er det kun fuglene, der kan nå det, men sådan er det desværre ikke. Husmåren går nemlig ikke kun efter fuglenes foder eller selve fuglene, imens de spiser. Den går også efter fuglenes æg, og hvis fuglene først flytter ind i din have, så har du også fået en døgnåben mårbuffet.

Hunde og katte kan være behjælpelige til forebyggelse af mår

En kat udgør ingen trussel imod husmåren, men fordi de ofte jager de samme byttedyr, kan en kat være en rigtig stor grund til, at husmåren fravælger dit hus. Det er sjældent at en grund indeholder så mange byttedyr, at den kan indehold to dyr, der jager det samme bytte.

En hund vil også kun sjældent komme op at slås med en mår, men den kan alligevel være medvirkende til at sikre din grund, især hvis du lader den snuse omkring på de steder, hvor en mår ville være interesseret i at bo. Det vil i sig selv være et så stort irritationsmoment for måren, at den ofte vil finde et andet sted at bo.

Derfor kan både hunde og katte være en glimrende del af forebyggelsen af mår.

Stop indgangene, det er den bedste metode til forebyggelse af mår

Når du går i gang med forebyggelse af mår, er der en ting, der er ekstremt vigtigt at huske på. Ligesom en rotte, kan en mår komme ind stort set alle steder. Derfor er det ikke nok bare at lukke døre og vinduer. Alle små åbninger skal lukkes – tæt. En af grundene til at det er særligt svært at holde husmåren ude, er at den også benytter sprækker i og omkring taget til at komme ind.

Garanteret mårbekæmpelse

Hvis din forebyggelse af mår er slået fejl, så er der kun en ting tilbage at gøre, og det er at ringe efter til mårbekæmpelse. Noget der er vigtigt, er, at du vælger en virksomhed, der gør brug af naturlig bekæmpelse, til at holde måren ude, men hvad der faktisk er endnu vigtigere, er at du vælger en tekniker der garanterer sit arbejde.

Vi bekæmper hvepse, bier, borebiller, lopper, mår, mus, rotter og myrer. Herudover bekæmper vi også sølvfisk, skægkræ, væggelus, duer, m.m. Dog skal du, hvis du opdager rotter meddele det til din kommune.

Åbningstider

Telefon er åben:
Fra 7 til 20 på alle hverdage.
Fra 9 til 15 i weekend.

Kører alle dage efter aftale.

Vi dækker hele Fyn & Jylland
Samt Sjælland
Ingen kørselstillæg
Ingen skjulte gebyrer eller weekend tillæg